Spørg Seniorrådet
Er du bekendt med hvad Seniorrådet laver. Har du før haft brug for, at få belyst noget der vedrører din kommune. Måske kan vi i Seniorrådet give dig et svar, eller også kan vi rådgive dig videre. Seniorrådet kender ikke alle svar, men kan sikkert komme med en fornuftig forklaring. Vi går ikke ind i personsager, men kan sikkert rådgive dig på anden vis.
Seniorrådet vil være til stede på Hovedbiblioteket i Birkerød, den 2. onsdag i hver måned fra 10 – 12. Vi sidder lige inden for døren.
Vi glæder os til, at du kikker forbi.
SENIORRÅDET I RUDERSDAL
VISION
“Rudersdal kommune skal være
Danmarks bedste bokommune for seniorer, for at udvikle seniorers livskvalitet og “det gode seniorliv”, uanset deres økonomiske forud- sætninger samt fysiske og psykiske tilstand”
|
|
Seniorrådets opgaverRådet arbejder for de bedst mulige vilkår for seniorer i Rudersdal Kommune med særlig hensyntagen til svage borgere over 60 år.
Vi beskæftiger os med alle spørgsmål, som har betydning for borgere på 60 år og derover - f.eks. trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur.
|
|
Hvordan arbejder Seniorrådet?Rådet har kontakt med ”græsrødderne” i en række arbejdsgrupper, hvis medlemmer er frivillige borgere i kommunen.
Vi har disse arbejdsgrupper: Hjemmepleje, kost, kommunikation, plejehjem, kommunale byggeprojekter, trafik og tilgængelighed, demens og Senior-Nyt.
|
|
Hvad er Seniorrådet?
- er sammensat af ni borgere, som er valgte seniorer i kommunen,
- vælges af kommunens seniorer,
- er upolitisk og uafhængigt,
behandler ikke personsager,
- har tavshedspligt på samme måde som valgte i kommunalbestyrelsen
|
|