Velkommen / Mindeord
Nekrolog over Kirsten Schytte

Natten til den 9. januar 2020 afgik Kirsten Schytte ved døden. Denne triste meddelelse afsluttede et lang og energisk liv som frivillig i Seniorrådets forskellige arbejdsområder. Kirsten havde en enorm energi og sagde aldrig nej til at engagere sig i nye arbejdsopgaver.

Hun var formand for Arbejdsgruppe Kommunikation og for Madpanelet samt sekretær i Arbejdsgruppe Hjemmeplejen siden 2006. Hun var utroligt konstruktiv i sine bestræbelser på at skabe nye indsatser eller imødekomme forskellige ønsker om det frivillige arbejdes gennemførelse. Hun bliver rigtig svær at erstatte.

Også uden for Seniorrådet var Kirsten aktiv.
Det var hun i aktivitetscentrene, hvor hun var formand for centerrådene (nu brugerrådene) i Bakkehuset og Rønnebærhus (tidl. Vangebo). Således deltog hun i skabelsen af Bakkehuset som den institution vi kender i dag. Hun var også aktiv som instruktør i brugen af PC og andre elektroniske hjælpemidler for ældre i kommunen.

Fra dem, der har arbejdet sammen med Kirsten Schytte, lyder der kun et stort tak til et fantastisk menneske for den hjælp og inspiration, hun har været.
Vores tanker går til Søren og familien.
Æret være Kirsten Schyttes minde.
 
Formanden for Seniorrådet