SENIORRÅDET I RUDERSDAL Kommune


  • Forside
  • Home
  • Rådet
    • Om os
    • Rådet senest
  • Rådsmøder 2018
    • Referat 08.01.2018
    • Referat 18.01.2018
    • Referat 05.02.2018
    • Referat 05.03.2018
    • Referat 09.04.2018
    • Referat 01.05.2018
    • Referat 04.06.2018
    • Referat 13.08.2018
    • Referat 10.09.2018
    • Referat 01.10.2018
    • Referat 05.11.2018
  • Rådsmøder 2019
    • Referat 07.01.2019
  • Udtalelser og høringer
  • Senior-Nyt
  • Formandsmøder
  • Arbejdsgrupper
    • Byggeri
    • Hjemmepleje
    • Madpanelet
    • Trafik og adgangsvejejk
    • Plejehjem
    • Demens og Pårørende
  • Samarbejdspartnere
  • Fremtidsfuldmagter
  • Kontakt
  • Links
  • Årsrapporter
  • Untitled

Referat 13.08.2018



Tilstede var: Vivi Nobel (VN), Jørgen Vinding (JV), Anita Gudmundsson (AG), Sonja Frederiksen (SF), Jørgen Groth (JG), Erik Clausen (EC), Michael Burgess (MB). Ib H. Sørensen (IH)

Afbud: Ole Høyer

Mødet blev gennemført i henhold til endelig dagsorden af 12. august 2018


1. Velkomst Jonas fra Ad Media i Århus.

Formanden bød velkommen til dagens møde og særligt til Jonas fra Ad Media i Århus. Jonas præsenterede virksomhedens oplæg og tilbud om fremstilling af informationsmateriale om Seniorrådet. Omkostningerne til dette ville være dækket af den annoncevirksomhed, som AD Media selv står for. Det var hensigten med materialet, at det skulle opdateres hvert andet år. Eksempler fra andre Seniorråd blev omdelt. Alt billedmateriale som firmaets proff. Fotograf optager vil være rådets ejendom og rettigheder. Arbejdet vil blive iværksat ca. tre måneder efter en aftale. 5000 stk. af en publikation i et i øvrigt flot farvetryk ville være gratis. Rådet vil herefter overveje sine muligheder. JV foreslog at man også kunne anvende en proff. Kommunikationskyndig og få en kvalificeret vurdering af opgavens løsning.


2. Godkendelse af dagsorden.

Med bemærkninger fra VN blev referatet fra rådets møde den 4. juni 2018 godkendt. IH ville rette referatet, så den korrekte tekst kommer i arkivet. IH blev anmodet om at kvittere for Madpanelets ½-års rapport.


3. Status for rådsmedlemmernes primære aktiviteter siden seneste møde:

AG: Strukturarbejdet på Social, sundheds- og Ældreområdet; Folkemøde i Rudersdal.

SF: Folkemødet i Rudersdal

VN: Substitut for JV i Arbejdsgruppe Hjemmepleje, som på alle måder fungerede fantastisk.

EC: Byggeudvalgsmøderne fungerer ikke optimalt på grund af ekstremt korte varsler for møderne, hastige aflysninger og improvisationer. Stor ros til Ældrechefen for sit engagement i dette arbejde og for en inkluderende arbejdsform.

MB: Havde deltaget i plejehjemsgruppemøde Sjælsø; kommende møder i Forretningsudvalg Ældreråd Region Nordsjælland den 16. aug. 2018.

JV: Havde formidlet relevante oplysninger til Forvaltningen om administrative forhold. Det havde resulteret i udbetalinger nu. Deltaget i oprettelsen af Arbejdsgruppe Økonomi og konstituerende møde.

BO: Havde en række emner på ”sin dagsorden”, som hun gerne så behandlet nærmere i rådets regi. Etablering af en familiekonsulent ordning i Rudersdal, større menneskelig kontakt på alle planer og en opfordring til at ”slukke for PC”, risiko for mindre menneskelig kontakt fordi sensorer og teknologi erstatter arbejdsfunktioner.

JG: Løbende arbejde med Rådets elektroniske arkiv (Dropbox). Det er besluttet, at Rådets arbejde så vidt muligt (i forhold til fortrolighedskravene) skal være præget af transparens, og derfor åbnes for adgang til arkivet for arbejdsgrupperne i læse-mode, men det er JG, der har rettigheder til at redigere. Kort drøftelse om brugen af arkivet. Har der ud over deltaget i Arbejdsgruppe Økonomis møder.

IH: Havde deltaget i tre møder om ny struktur på ældreområdet; deltaget i Arbejdsgruppe Økonomis møder; deltaget i møder om Folkemøde i Rudersdal 2018; Forsøgt at hidkalde lokalpressens opmærksomhed på Seniorrådets arbejde uden held; forhandlet med Rudersdalavisen om annonceringer af kommende aktiviteter. Afholdt et møde med Vicekommunaldirektøren og et møde med Ældreområdet. Har modtaget invitation til projektgruppe borgermøde.


4. Bemærkninger til Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden, som behandles på mødet den 15. august 2018.

Rådet efterlyser tiltag, som afspejler prognosen i tilvæksten af ældre over de kommende år. Der er intet nævnt om pårørendegruppens vilkår og forhold, hvor mange oplever en stigende forventning om aktive indsatser. Det kræver at pårørende kan opnå nødvendige aflastninger. Værdighedsbegrebet bør indtænkes i udvalgets målsætninger.

Det blev besluttet at afsende skriftlige bemærkninger til udvalget forud for mødet den 15. august. (Det skete den 14. august 2018 og svar fra udvalgssekretæren om udvalgets reaktion på Seniorrådets bemærkninger sendes til Rådet med udkast til referat).

Seniorrådet havde også modtaget en hastende høring om oplægget til ny struktur for Social- Sundhed- og seniorområdet. Rådet har løbende været inddraget i arbejdet. Der var enighed om at bifalde bestræbelserne på at opnå optimale forhold for kommunens borgere. Principperne for ”borgeren i centrum” og større fleksibilitet i udførelsen af forskellige arbejdsområder blev vurderet som meget gode. Men overordnet set må strukturplanen betragtes som svag, fordi den i en vis udstrækning ikke baserer sig på beregninger af investeringsbehov og effektiviseringskalkulationer. Der ses en uklar reference i Forvaltningen for Seniorrådet efter implementeringen. Det blev besluttet at fremsætte bemærkninger til planen og fremhæve rådets opfattelser af usikkerhederne i planen. Det blev også understreget i debatten, at Seniorrådet ikke blander sig i den politiske beslutning om implementeringen af planen, men rådet vil forhold sig kritisk til det output planen måtte have for borgerne, der hvor de åbenlyse svagheder slår igennem på grund af manglende beregninger. Høringsfristen er sat til 23. august 2018, og IH vil udarbejde et oplæg til kommentering.


5. Høring om Ældre- & Værdighedspolitik.

Bemærkninger til Forvaltningens oplæg til ny Ældre- og Værdighedspolitik blev drøftet, og det blev besluttet at foreslå enkelte udbygninger på oplægget. Ændringsforslagene gik på forhold for pårørende; kun indførelse af ny teknologi når der er tale om en fordel for borgeren; udvidet rådgivning for borgerne om eksterne løsninger – eksempelvis om hospice. Forslaget er afsendt til Ældrechefen den 13. august 2018.


6. Opgørelse af rådsmedlemmernes tilgodehavender.

Der blev foretaget en gennemgang af de administrative udeståender for rådsmedlemmerne. Kort orientering om brug af ny kopimaskine samt om brug af koder for samme.


7. Folkemødet 2018.

Status i planlægningen af Folkemødet blev givet. Rådet står for to debatmøder dels om demens, dels om ældres ernæring. Der er afsat ca. 25.000,- kr. til foredragsholdere, forplejning og annoncering. Rejseforeningen er med i arbejdet. Handicaprådet ønsker ikke at deltage.


8. Kommende aktiviteter.

Korte bemærkninger om deltagelsen i kommende aktiviteter.


9. Eventuelt.

Det blev foreslået, at alle til kommende møde skulle fremkomme med en ide til tema for rådets arbejde i 2019. IH foreslog at dette efterfølgende skulle medtages til 2. fællesmøde med alle arbejdsgruppedeltagere og rådet sidst på året, og derfra kunne aktivitetsplan 2019 udarbejdes. Det var der enighed om. Der fremkom ikke yderligere

Ref. JG/IH