Der er ændringer i en række buslinjer i Rudersdal Kommune.
Letbanen er i luften og på skinner, og det betyder, at ruterne for flere af de busser, som kører i Rudersdal Kommune, ændres.
Årsagen er, at selv om Rudersdal ikke er en del af Letbanen, har vi fælles busruter med kommuner, der har letbane. Ganske vist kører Letbanen endnu kun i den sydlige del mellem Ishøj og Rødovre Nord, men hensynet til den overordnede planlægning har betydet, at Rudersdal allerede nu påvirkes af ændringer i busnettet.
Det er 13 kommuner, bl.a. Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte, og to regioner, der sammen med Movia har besluttet at tilpasse busnettet til det, der kaldes Nyt Ringnet.
- Planlægning af den kollektive bustrafik er traditionelt et svært puslespil, hvor vi som politikere skal få behov, ønsker og økonomi til at passe fornuftigt sammen, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget. Jeg håber, vi med det nye ringnet trods alt formår at tilgodese de fleste lokale behov i Rudersdal Kommune.
Følg linket herunder og se ændringerne.
https://rudersdal.dk/nyheder/letbane-og-nyt-ringnet-saadan-koerer-busserne-fra-14-december