Information / Høringer og udtalelser / - til Social og Forebyggelse / Høringssvar Værdighedspolitik 2022 -2023

Høringssvar Værdighedspolitik 2022 -2023

Rudersdal kommune
Social og Sundhed

01-01-2023
 

Høringssvar omkring Rudersdal kommunes værdighedspolitik på Ældreområdet.

Seniorrådet i Rudersdal kommune har modtaget materiale omkring kommunens nye værdigheds-politik.

Rådet har på sit seneste møde i december måned behandlet politikken og har følgende kommentarer og forslag.

Værdighedpolitikken
Rådet anser det for meget vigtigt, at kommunen har sin egen værdighedspolitik og takker for muligheden for at kommentere denne politik. Rådet er enig i den fremsendte politik.
For ældre borgere er det helt afgørende at den enkelte borger kan bevare sin værdighed og være sikker på at blive behandlet derefter og respekteret for sine meninger, også selvom man er afhængig af andres hjælp i dagligdagen. Den ældre har brug for at blive mødt som et værdigt, vidende og fornuftigt menneske. I samværet med personalet er det vigtigt at ens ønsker bliver opfyldt og kan det ikke lade sig gøre, da blive enige om at prøve noget andet.
Pårørende vil altid indgå som en væsentlig del af samarbejdet omkring den ældre og indgår i politikken.
 
Men hvem er en ”pårørende”, en definition som bør formuleres korrekt og samtidig hvilke opgaver de
pårørende kan forvente at kunne medvirke til.

Værdighedsgaranti
Med den tilbagevendende godkendelse af politikken i hver valgperiode vil det være naturligt at måle på
kommunens evne til at leve op til politikkens enkeltelementer. Det bør være formuleret med enkle målepunkter både hos borgerne og kommun-ens medarbejdere.
På sigt ønsker rådet, at kommunen overvejer en værdighedsgaranti og dermed at fjerne sig i et vist omfang fra de mange antals og timebaserede indsatser i kvalitetsstandarderne.

Rådet vil gerne indgå i et projektarbejde, hvor beskrivelse af elementer i værdighed og værdig-hedsgaranti skal udarbejdes. Sagt på en anden måde – hvad mener Rudersdal kommune med værdighed.

Venlig hilsen
Jørgen Vinding
Formand for Seniorrådet
Seniorrådet i Rudersdal