Information / Kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarder


Rudersdal, den 14. november 2021

Til Social & Sundheds Udvalget
Att.: Social & Sundhed

Ved mail af 15. oktober, 26. oktober og 11. november 2021 er Seniorrådet blevet anmodet om at fremsætte sine bemærkninger til 11 nye kvalitetsstandarder, som forventes forelagt til politisk beslutning i de kommende uger. Rådet takker for muligheden for at have deltaget i dialogmøderne med forvaltningen om disse standarder, som har klare forbedringer i forhold til tidligere udgaver. Seniorrådet anmoder venligst forvaltningen om at slette rådets høringssvar af 26. oktober 2021 og lade svaret erstatte helt af dette høringssvar - ulejligheden beklages.
Overordnet finder rådet anledning til at udtale sig kritisk om tilblivelsesprocessen af kvalitetsstandarderne, fordi det ikke har været muligt at indgå i et dialogforum med de politiske beslutningstagere om de grundlæggende økonomiske forudsætninger for kommunens ældrepolitik og især Hjemmeplejens forhold – sammenfattet i Rudersdalmodellen. Rådet anfægter ikke det politiske ønske om at sætte høje mål for udvikling og implementering, men når grundlaget efter flere års krævende arbejde ikke er på plads og evalueret, så må Seniorrådet forbeholde sig en kritisk stillingtagen til det samlede resultat.
De nye standarder har nu en bredere formulering med fokus på ”bedst for borgeren”. Seniorrådet ser alle de nye kvalitetsstandarder som en væsentlig forbedret kommunikation og tekstmæssig forenkling, som er forståelig og med klare henvisninger - når man vil have mere konkrete formuleringer og lovgrundlag. Rådet er ikke enig i, at det opstillede grundlag og målsætningen for hele arbejdet er blevet opnået og er derfor kritisk for, hvornår kommunen ville kunne levere ”varen” overfor borgerne.
Seniorrådet ser generelt gode muligheder i at udvikle en Rudersdalmodel i Hjemmeplejen for arbejdstilrettelæggelsen, som møder borgerne mere fleksibelt.
Når man læser de nye standarder for personlig pleje og praktisk hjælp, er der ikke længere indsatsbeskrivelser og frekvenser med mere, og det efterlader fire problemstillinger:
1. Vi ved fra det seneste møde med udvalget, at Rudersdalmodellen lige nu afprøves i tre familier af ca. 6 – 8 medarbejdere. Der er ikke iværksat en implementering, sikring af styring, bemanding eller uddannelse. Der er planlagt et kursus, men det er ikke iværksat. Rådet ser ikke et holdbart grundlag for at uuddannede arbejder på løsere beskrivelser som tilfældet er i de nye standarder. Man kunne overveje en form for omsorgsgaranti eller velfærdsgaranti. Det vil være ganske banebrydende.
2. Der bør derfor være en beskrivelse af et mindsteindsats/kvalitetsniveau. Rådet vurderer, at der ved eventuelle besparelser i perioden eller ved mangel på kvalificerede medarbejdere ikke er sikkerhed for, at borgerne modtager den fornødne hjælp. Der kunne måske overvejes en tilkendegivelse fra borgerne om brugertilfredshed i indkøringsperioden.
3. For området botilbud refereres til teksten i personlig pleje og praktisk hjælp, hvorfor ovennævnte betragtninger også er gældende der.
4. Sygefraværet har været og er fortsat højt for det berørte personale og har nu stået på i de 4 år rådet har arbejdet. Sygefraværet skal være lavere for at de gode intentioner i de nye kvalitetsstandarder vil lykkes.
I oversigten bilag 1, side 2 nævnes at rengøring vil ske hver 14. dag som udgangspunkt, men alle andre steder angives der hver 3. uge. Hvad er gældende?
Om personlig pleje: I afsnit 2 og 3 omtales personlige vurderinger af mulighederne for at borgernes vennekreds, bekendte, familie eller naboer kan inddrages i den personlige pleje. Dette må Seniorrådet tage direkte afstand fra. Alene på grund af værdighedsbegrebet er dette ikke en relevant mulighed – slet ikke hvis der er tale om borgerens nære familie.
Om praktisk hjælp i hjemmet: Her gælder samme bemærkning som ovenstående. Med hensyn til tøjvask noteres en reduktion i forhold til tidligere. Rådet finder ikke, at dette er holdbart, fordi mange ældre lever med inkontinens. Det kræver oftere og regelmæssig tøjvask.
Indkøbsordningen under Intervare har et kommunalt ekspeditionsgebyr, som rådet finder uacceptabelt højt.
Om genoptræning: Her bør der angives en svarfrist for Forvaltningen. Rådet anbefaler, at der ikke anvendes frister på over 10 hverdage. Se i øvrigt nedenfor.
Om palliation: I afsnittet om ”i sidste fase af dit forløb” bør der anvises plads på et hospice. Alternativt at der anvises pleje, lindring og omsorg fra et palliativt team med de særlige kvalifikationer dette kræver i borgernes egne hjem. Henvisning til et rehabiliteringscenter i kommunen er ikke et alternativ til palliation, fordi disse centre ikke har det særligt uddannede personale – og slet ikke de tilstrækkelige normeringer til at løse sådanne opgaver.
Plejeboliger: Ved mail af 26. oktober 2021 og efterfølgende dialogmøde den 8. november 2021 samt med forvaltningens endelige oplæg til kvalitetsstandard for beboernes forhold i plejeinstitutionerne, har rådet noteret sig en meget tilfredsstillende formulering af standarden.
Seniorrådet bemærker, at der i overvejelserne om revisionen af kvalitetsstandarden for plejeinstitutionerne gentagne gange er understreget en kobling til borgernes individuelle behov. Det er specifikt nævnt, at sidestillingen og dermed muligheden for at sætte borgeren i centrum bør ske i snævert samarbejde med borgerens pårørende. Det bør tages i betragtning, at beboere på plejehjem for en stor dels vedkommende er fysisk og/eller psykisk stærkt udfordrede, og måske ikke har så mange interesserede pårørende. Derfor noterer rådet med tilfredshed, at der i denne standard er omtalt andre ”nærtstående” (bredere end familierelationer).
I den nye kvalitetsstandard forudsætter forvaltningen, at der kan ske en udvikling af de sociale forhold i institutionerne i et samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og beboer–/pårørenderåd på respektive institutioner. Dette forhold har Seniorrådet gentagne gange påpeget som en nødvendighed, men rådgivningen herom har aldrig vundet gehør. Direktionen i forvaltningen har ved halvårsmøderne med rådet afslået at pålægge ledelserne af institutionerne sådanne opgaver som ledelsesopgaver. Det er derfor mindre troværdigt, at man i oplægget til kvalitetsstandarden understreger mulighederne for samarbejdet som forudsætning for at ”sætte borgeren i centrum”, hvis direktionen er imod at pålægge institutionerne at opstille rådene og lade dem arbejde. Rådet er meget bevidst om, at vilkårene for dette arbejde kan være varierende og til tider vanskelige, men det bør gøres.
Seniorrådet anbefaler, at Social & Sundhedsudvalget godkender og beslutter de seneste 11 foreslåede kvalitetsstandarder under den forudsætning, at der anvises nye konkrete klage og ankemuligheder – især for områder, som involverer indsatser med personlig pleje.
Endvidere anbefaler rådet, at der i kvalitetsstandarden for plejebolig fastholdes en administrativ vejledning, som beskriver indsatser og leverandørkrav. Denne vejledning kunne gøres dynamisk ved, at den tages op til drøftelse årligt mellem forvaltningen, institutionslederne, Handicaprådet og Seniorrådet. Her kunne en ”omsorgsgaranti” eller ”værdighedsgaranti” måske blive en ny form for
måling frem for ”indsatsmåling”. Det vil selvfølgelig kræve nye metoder og uddannelse i at tage den rigtige beslutning om omsorg i den konkrete situation sammen med borgeren.

Der er følgende supplerende forslag, som rådet ønsker at holde i erindring:
Det har tidligere været anført i kvalitetsstandarderne, hvilken forventning borgerne kunne have til tidsforbruget af sagsbehandlingen og forelæggelse af en afgørelse. Det er rådets opfattelse, at ventetiden på afgørelser forvaltningens side vil blive en betydelig stressfaktor. Derfor anbefaler Seniorrådet, at Forvaltningen også fremover oplyser om forventelig svartid, og fra hvilken instans svaret vil tilgå.
Rådet ønsker at gentage sine bemærkninger om læsevenlighed på skærme, hvor de blå kolonner er henvisningerne, men hvor links også skrevet med blå farve. Det vil mange ældre finde vanskeligt læsbart. Der bør vælges en kontrastfarve til disse tekstfelter.
Vedrørende egenbetalinger kost, vask og andre serviceydelser i forbindelse med ophold på kommunens institutioner efter hospitalsophold er det fortsat Seniorrådets opfattelse, at det er en urimelig udgift at pålægge især uformuende folkepensionister.

På rådets vegne
Ib Hedegaard Sørensen / formand